[Latinsk navn] Zingiber Officinalis

[Specifikation] Gingerols 5,0%

[Udseende] Lysegult pulver

Anvendt plantedel: Rod

[Partikelstørrelse] 80Mesh

[Tab ved tørring] ≤5,0 %

[Heavy Metal] ≤10PPM

[Opbevaring] Opbevares på et køligt og tørt sted, hold dig væk fra direkte lys og varme.

[Holdbarhed] 24 måneder

[Pakke] Pakket i papirtromler og to plastikposer indeni.

[Nettovægt] 25 kg/tromle

[Hvad er ingefær?]

Ingefær er en plante med bladrige stængler og gulgrønne blomster. Ingefærkrydderiet kommer fra plantens rødder. Ingefær er hjemmehørende i varmere dele af Asien, såsom Kina, Japan og Indien, men dyrkes nu i dele af Sydamerika og Afrika. Det er også nu dyrket i Mellemøsten til at bruge som medicin og med mad.

[Hvordan virker det?]

Ingefær indeholder kemikalier, der kan reducere kvalme og betændelse. Forskere mener, at kemikalierne primært virker i maven og tarmene, men de kan også virke i hjernen og nervesystemet for at kontrollere kvalme.

[Fungere]

Ingefær er blandt de sundeste (og lækreste) krydderier på planeten. Det er fyldt med næringsstoffer og bioaktive forbindelser, der har stærke fordele for din krop og hjerne. Her er 11 sundhedsmæssige fordele ved ingefær, der understøttes af videnskabelig forskning.

1. Ingefær indeholder Gingerol, et stof med kraftfulde medicinske egenskaber
2. Ingefær kan behandle mange former for kvalme, især morgenkvalme
3. Ingefær kan reducere muskelsmerter og ømhed
4. De antiinflammatoriske virkninger kan hjælpe med slidgigt
5. Ingefær kan drastisk sænke blodsukkeret og forbedre risikofaktorer for hjertesygdomme
6. Ingefær kan hjælpe med at behandle kronisk fordøjelsesbesvær
7. Ingefærpulver kan reducere menstruationssmerter markant
8. Ingefær kan sænke kolesterolniveauet
9. Ingefær indeholder et stof, der kan hjælpe med at forebygge kræft
10. Ingefær kan forbedre hjernens funktion og beskytte mod Alzheimers sygdom
11. Den aktive ingrediens i ingefær kan hjælpe med at bekæmpe infektioner

Stevia rebaudiana er almindeligvis kendt som Madhu Tulsi. Dette er meget dyrket for sine søde blade. Stevia og solsikke tilhører asteraceae-familien. Den søde urt Stevia er ved at blive en vigtig kilde til naturligt sødemiddel som et alternativ til sukker. Den erstatter hurtigt det kemiske sødemiddel som Splenda, Saccharine og Aspartam. Planten er hjemmehørende i tropiske og subtropiske områder i Nordamerika og Sydamerika. Der er tæt på omkring 240 arter af Stevia-slægten. Det dyrkes bredt i lande som Brasilien, Colombia, Paraguay og Venezuela. I Venezuela bliver det brugt over 1500 år. Stevia blade er 20-25 gange sødere end normalt sukker. Ekstraktet af stevia Rebaudioside-A er omkring 300-400 gange sødere end normalt sukker. Stevias sødme føltes også længe.
Der er ved at blive udviklet et godt marked for stevia herhjemme såvel som internationalt. Dette er en stråle af håb for diabetikeren. Da det er en naturlig kilde til sødemiddel. Det bruges også til behandling af patienter med fedme og højt blodsukker. Der er ingen stigning i sukkerniveauet efter indtagelse af stevia som sødemiddel som erstatning for normalt sukker. Udskiftning og genplantning
Fra de efterfølgende år vil nogle planter dø af forskellige årsager, disse huller bør straks udfyldes af veludviklede frøplanter. Afhængigt af jordtype og forvaltning vil produktiviteten falde efter 5 år, og denne bør erstattes med ny plantage.
Punjab, Haryana, Madhya Pardesh, Tamil Nadu……

Hvad er BIOPOLYMER? Hvad betyder BIOPOLYMER? BIOPOLYMER betydning – BIOPOLYMER udtale – BIOPOLYMER definition – BIOPOLYMER forklaring – Hvordan man udtaler BIOPOLYMER?

Kilde: Wikipedia.org-artikel, tilpasset under https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/ license.

Biopolymerer er polymerer produceret af levende organismer; med andre ord er de polymere biomolekyler. Da de er polymerer, indeholder biopolymerer monomere enheder, der er kovalent bundet til at danne større strukturer. Der er tre hovedklasser af biopolymerer, klassificeret efter de anvendte monomere enheder og strukturen af ​​den dannede biopolymer: polynukleotider (RNA og DNA), som er lange polymerer sammensat af 13 eller flere nukleotidmonomerer; polypeptider, som er korte polymerer af aminosyrer; og polysaccharider, som ofte er lineært bundne polymere kulhydratstrukturer.

Cellulose er den mest almindelige organiske forbindelse og biopolymer på jorden. Omkring 33 procent af alt plantemateriale er cellulose. Celluloseindholdet i bomuld er 90 procent, for træ er det 50 procent.

En stor definerende forskel mellem biopolymerer og syntetiske polymerer kan findes i deres strukturer. Alle polymerer er lavet af gentagne enheder kaldet monomerer. Biopolymerer har ofte en veldefineret struktur, selvom dette ikke er en definerende egenskab (eksempel: lignocellulose): Den nøjagtige kemiske sammensætning og sekvensen, hvori disse enheder er arrangeret, kaldes den primære struktur, når det drejer sig om proteiner. Mange biopolymerer foldes spontant til karakteristiske kompakte former (se også "proteinfoldning" samt sekundær struktur og tertiær struktur), som bestemmer deres biologiske funktioner og på en kompliceret måde afhænger af deres primære strukturer. Strukturel biologi er studiet af biopolymerernes strukturelle egenskaber. I modsætning hertil har de fleste syntetiske polymerer meget enklere og mere tilfældige (eller stokastiske) strukturer. Dette faktum fører til en molekylmassefordeling, der mangler i biopolymerer. Faktisk, da deres syntese styres af en skabelon-styret proces i de fleste in vivo-systemer, er alle biopolymerer af en type (f.eks. et specifikt protein) alle ens: de indeholder alle de samme sekvenser og antal af monomerer og har således alle samme masse. Dette fænomen kaldes monodispersitet i modsætning til den polydispersitet, man støder på i syntetiske polymerer. Som et resultat har biopolymerer et polydispersitetsindeks på 1.

Konventionen for et polypeptid er at angive dets konstituerende aminosyrerester, som de forekommer fra aminoterminalen til carboxylsyreterminalen. Aminosyreresterne er altid forbundet med peptidbindinger. Protein, selvom det bruges i daglig tale til at henvise til et hvilket som helst polypeptid, refererer til større eller fuldt funktionelle former og kan bestå af flere polypeptidkæder såvel som enkelte kæder. Proteiner kan også modificeres til at inkludere ikke-peptidkomponenter, såsom saccharidkæder og lipider.

Konventionen for en nukleinsyresekvens er at liste nukleotiderne, som de forekommer fra 5'-enden til 3'-enden af ​​polymerkæden, hvor 5' og 3' refererer til nummereringen af ​​carbonatomer omkring riboseringen, som deltager i dannelsen kædens fosfatdiester-bindinger. En sådan sekvens kaldes biopolymerens primære struktur.

Sukkerbaserede biopolymerer er ofte vanskelige i forhold til konventionen. Sukkerpolymerer kan være lineære eller forgrenede og er typisk forbundet med glykosidbindinger. Den nøjagtige placering af bindingen kan variere, og orienteringen af ​​de koblingsfunktionelle grupper er også vigtig, hvilket resulterer i β- og β-glykosidbindinger med nummerering, der er definitiv for koblingscarbonernes placering i ringen. Derudover kan mange saccharidenheder gennemgå forskellige kemiske modifikationer, såsom aminering, og kan endda danne dele af andre molekyler, såsom glycoproteiner.